Thamakan Silver Tia

22/4 1993 – 28/11 2003

Tia var en sort silvershaded burmilla.

Tia spillede en enorm stor rolle i vores tilværelse for ofte var det hende der holdt sammen på det hele. Hun var “mor” for alle de andre katte og puslede om dem og vaskede dem konstant. Hun var den blideste kat, man overhovedet kan forestille sig og kun èn ting, kunne gøre hende sur – og det var, hvis nogen truede hendes flok. Så forvandlede hun sig til gengæld til et frådende monster, som vandt samtlige af de 4 slåskampe, hun startede og efterlod rædselsslagne “ofre” i sine potespor. Hun var helt klart prototypen på en mor-mis, der forsvarer alle sine “killinger”, hvoraf jeg er den ene, hvilket Chili måtte sande, da han snerrede slemt efter mig, da jeg skulle give ham en pille :-)

Hun fik aldrig selv killinger, men da Chabél, i sin tid, kom til, adopterede hun ham straks. Han havde tilsyneladende et stort suttebehov, selvom han var 14 uger, da jeg fik ham. Han diede så meget hos Tia, at hendes brystvorter på et tidspunkt var store sår. Hun fik heldigvis hurtigt hård hud, men al hendes mavepels omkring brystvorterne blev slidt af og hun blev helt gul af Chabél’s savl, men de virkede som om, at de hyggede sig vældigt. Chabél holdt først op med at die hos hende, da han var over et år gammel og det var et pudsigt syn til sidst, fordi han var ret meget større end hende.

På samme fine måde bidrog hun, da Eika fik killinger. Da de var helt små, syntes hun at de var lidt farlige og ville ikke have så meget med dem, at gøre, men senere, da de blev lidt større, blev hun ganske uvurderlig i sin omsorg og tålmodighed overfor de små bissebørn. Hun har bestemt bidraget til, at de alle 3 udviklede sig til harmoniske, veltilpassede katte.

Tia blev aflivet den 28. november 2003 efter en periode med sygdom. Hun er dybt savnet af både mig og de andre katte og jeg vil aldrig glemme hende.

Comments are closed.