Hvad og hvordan skal jeg vælge?

Overvejer du at købe en abyssinier?
På denne side kan du måske finde svar på nogle af de spørgsmål du måtte have.

Er abyssinieren den rette race for mig?
Meget relevant spørgsmål, for uanset hvor højt jeg elsker mine abyssiniere, så erkender jeg gerne, at det ikke er en race for alle.

En af abyssinierens ulemper er at det er en smuk kat! Dvs. at dens tiltrækkende og appellerende ydre kan tiltrække mennesker, som i bund og grund vil have svært ved at leve med dens temperament i det daglige.

Abyssiniere er alle vegne og de vil gøre deres bedste for at drive dig til vanvid. De skal være med til alt, de stjæler, de kravler op alle vegne, de hopper på skulderen af folk, de er velcro-katte, der ikke sådan lader sig afvise og de bider dig i næsen!

Læs gerne Aby-Guiden.

Hvad er bedst? En voksen eller en killing?
En abyssinierkilling er aldeles yndig og ydermere vældig underholdende. Det er en dejlig oplevelse at se sin killing vokse op til en yndefuld voksen abyssinier og selvom killingetiden er kort, så vil det også give nogle dejlige minder.

Voksne abyssiniere kan være lidt længere tid om at falde til i sit nye hjem, men abyssiniere er normalt katte, der tilpasser sig rimeligt nemt. Fordelen ved en voksen kat er at din opdrætter kan vejlede dig præcis om hvilket temperament netop denne kat har. Selvom der naturligvis er nogle ting, som er generelle for abyssiniere, så tro endelig ikke, at der ikke også kan være meget store individuelle forskelle! Med en voksen kat, ved du præcis hvilket temperament katten har og det kan være en stor fordel, specielt hvis man går efter nogle bestemte ting.

Hvor køber jeg min abyssinier?
Det gør du enten hos en pålidelig opdrætter eller via private som af forskellige grunde ønsker at omplacere deres abyssinier. Vælger du det sidste, så husk at få kattens stamtavle med. Det er din eneste garanti for at du har købt en rigtig abyssinier. Køber du via en privat, så kan jeg anbefale, at du forsøger at kontakte kattens opdrætter. Opdrætteren vil i nogen tilfælde kunne give dig værdifuld information om kattens historie – og hvem ved – måske ligger opdrætteren ydermere inde med killingebilleder af guldklumpen, som han/hun ikke er bleg for at dele. Desuden vil de fleste opdrættere sætte stor pris på at vide, hvor deres katte befinder sig i verden og vil gerne være dig behjælpelig, hvis der skulle opstå spørgsmål eller problemer.

Køber du hos en opdrætter, så synes jeg at det er vigtigt at du køber et sted, hvor du føler dig tryg. Du skal helst sidde med følelsen af, at opdrætteren videreformidler et familiemedlem og ikke med følelsen af at opdrætteren forsøger at sælge en vare. Du skal derfor heller ikke blive fornærmet, hvis opdrætteren stiller dig nogle spørgsmål – det gøres simpelthen for at sikre, at kat og ejer passer så godt sammen som muligt. Hellere at man opdager det inden at katten flytter end at både katten og de nye ejere skal igennem den sorg at katten skal tilbage til opdrætteren igen.

Nogle mener, at det er vigtigt at finde en opdrætter, hvor kattene går under nogenlunde samme forhold som de vil komme til i det nye hjem. Det er jeg helt uenig i. Hvordan en killing falder til i sit nye hjem afhænger af dens genetiske temperament i kombination med hvilken prægning den har modtaget under opvæksten hos opdrætteren. At tro at en kat skal præges som lille på hund for at kunne komme til at bo sammen med en hund er f.eks. en stor fejltagelse. En velpræget killing udsættes for forskellige ting under opvæksten (på en skånsom måde, alt efter killingens individuelle formåen) og det at killingen er vant til forskellige oplevelser, skulle gerne gøre, at den også er i stand til at tackle andre nye oplevelser – sådan helt generelt. Det er derfor ikke essentielt at killingen har mødt en hund, for at den kan leve sammen med en hund, men det er essentielt, at den ikke er blevet pakket ind i vat og har lært at nye oplevelser og væsner er en naturlig ting i dens liv.

Mine killinger er f.eks. ikke vokset op sammen med hverken hund eller børn, men jeg har såmænd, endnu ikke haft problemer med nogen af de killinger som er flyttet og i dag går sammen med både hund og børn.

Så derfor kan din opdrætter sagtens se ud på alle mulige forskellige måder, uden at det betyder at du skal blive afskrækket – med du skal selvfølgelig bruge din sunde fornuft. Om opdrætteren har få eller mange katte eller kuld er ikke afgørende, for begge dele kan være både en fordel og en ulempe.

Jeg kender opdrættere, der har mange katte og flere kuld af gangen og som uden problemer kan præge dem alle på en god måde og derfor afleverer dejligt selvsikre og menneskeglade killinger i deres nye hjem. Der er også opdrættere, som ikke helt magter opgaven – måske delvist pga. at kattene i forvejen ikke har det bedste genetiske temperament.

Nogle af de mest uheldige tilfælde jeg har set er faktisk killinger fra meget små opdrættere – ikke at jeg mener, at små opdræt generelt er noget skidt, altså! Men ofte hører man, at disse opdræt er det eneste rigtige at købe fra, fordi de har så meget tid til killingerne. Måske har de tid, men det drejer sig nu primært om kvaliteten af den prægning killingerne modtager, frem for kvantiteten.

Jeg har set mange eksempler på killinger, der er præget helt forkert, selvom det er sket i en god mening. Killinger, som er blevet overbeskyttet og pakket ind i vat og aldrig i løbet af deres opvækst f.eks. har fået lov at møde nye og fremmede voksne katte, fordi opdrætteren kun har 2-3 katte og derfor går helt i sort, når de første gang møder en fremmed kat, der hvæser af dem. Disse killinger har selvfølgelig mødt de dagligdags ting, som vaskemaskinen, støvsugeren og tv’et – men de har bare aldrig lært at tackle nye ting, som derfor vil skræmme dem og totalt ryste deres verdensbillede.

Jeg er selv en lille opdrætter, med kun få kuld hvert år, så derfor føler jeg godt, at jeg kan tillade mig at være kritisk overfor den glorificering, som nogen gange foregår mht. til små opdrættere, hvor alting efter sigende skulle være perfekt – det er det ikke! At købe fra en lille opdrætter, bare fordi det er en lille opdrætter, er en falsk tryghed og personligt foretrækker jeg hverken små opdræt frem for store eller omvendt – ingen af delene er en kvalitetsgaranti i sig selv.

Men hvordan vælger jeg så?
Hvis man har mulighed for det, synes jeg at det er en god idé at besøge forskellige opdrættere, for at kunne sammenligne og mærke efter, hvad som føles rigtigt. Vil en opdrætter ikke have dig på besøg, hvis du ikke er sikker på, at du vil købe noget, så kan du roligt vælge den opdrætter fra – med mindre der er bestemte grunde der taler for at opdrætteren ikke har den mulighed på det tidspunkt. De fleste opdrættere viser gerne deres katte frem og fortæller om racen og det indikerer også om de vil være imødekommende, hvis du senere henvender dig og har brug for hjælp eller vejledning.

Nogle opdrættere kører gerne ud til dig og fremviser deres katte. Hvis du har mulighed for det, vil jeg dog råde dig til først og fremmest at besøge opdrætteren for at se kattene i deres hjemmemiljø. Hvis ikke kan det såmænd også være en god rettesnor at se hvordan katte/killinger reagerer, når nu de fremvises i et helt fremmed hjem. Det er meget forskelligt hvordan opdrættere har det med at fremvise katte i folks eget hjem, men personligt gør jeg det gerne, hvis jeg har haft en god kontakt til folk, men katten kommer altid med mig hjem igen og leveres først senere. Hvis en opdrætter udelukkende fremviser katte i købernes hjem og ikke vil have dem på besøg, er der grund til bekymring, men en opdrætter, der villigt gør begge dele, er der ingen grund til at have forbehold overfor.

Det kan være en god rettesnor at kigge på de andre katte hos opdrætteren. Er de kælne og imødekommende? Eller er de sky og usikre? Man skal ikke lade sig afskrække af en enkelt kat eller to, der måske er lidt genert, men mere kigge på alle kattene samlet.

Man skal selvfølgelig også kigge på, hvordan killingerne reagerer, men her er nogle faldgruber. En del killinger kan have kortere eller længere perioder i deres opvækst, hvor de absolut ikke gider at blive taget op, med mindre de er meget trætte. Det er som om, at de tænker: “Nix, jeg skal ikke fanges, for så bliver jeg bare kysset og jeg vil hellere spæne rundt og lege!” Den adfærd hos killinger kan godt forveksles med at killingen er sky, så det er en god idé i sådan et tilfælde at spørge opdrætteren lidt nærmere. Derfor er det selvfølgeligt også vigtigt at finde en opdrætter man har tillid til fortæller én sandheden.

Alle kan rammes af sygdom og det er ingen skam – kun hvis man ikke gør noget ved det. Har killingen diarré eller øjenbetændelse, kan det være noget forbigående, men det er absolut noget, man bør spørge ind til. Svarer opdrætteren, at det er normalt og noget alle killinger har, er der god grund til at træde varsomt – i den modsatte retning. Åbenhed omkring sygdom er en vigtig egenskab hos en opdrætter og det indebærer også at man, som opdrætter, ikke påstår at man aldrig har syge katte/killinger.

Man bør også lægge mærke til, hvordan opdrætteren har sine katte gående – men huske, at der kan være fordele og ulemper ved alt. Mange katte gående sammen er rart og hyggeligt, hvis de trives sammen, men meget ofte er det vanskeligt med fertile katte, hvor hormonerne svirrer gennem luften. Har man mere end 4-5 katte gående sammen vil smittetrykket og stressniveauet uvægerligt stige med antallet af katte og man skal derfor ikke se det som et tegn på at opdrætteren har for mange katte, blot fordi han eller hun vælger at have dem gående sammen i mindre grupper i stedet for en stor gruppe. Selvfølgelig skal alle kattene gå under ordentlige forhold uanset hvad, de skal have plads til at røre sig og være katte. Men spørg evt. opdrætteren om grunden til at kattene går, som de går, uanset hvordan de går og du kan på den måde finde ud af, om der er omtanke bag deres valg eller det bare er afgjort af tilfældet.

Personligt foretrækker jeg at kattene hos en opdrætter går i et rent miljø – men ikke i et klinisk miljø. Hvis killingerne vokser op i et miljø, som grænser til det sterile, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der kan ske, når den flytter ud i et “normalt” hjem, hvor der naturligt forefindes diverse bakterier. Det er min opfattelse, at killinger bør have mødt et almindeligt niveau af bakterier inden de flytter, så de ikke bliver slået helt ud første gang at de møder dem, men de bør naturligvis ikke leve i den rene bakteriebombe.

De færreste opdrætterhjem ligner noget fra Bo Bedre – men det er jo heller ikke interiøret, du skal købe Gentagne kuld slider på et hjem, så der er ingen årsag til at blive forskrækket over et par huller i armlænene og nogle stakkels afsvedne potteplanter.

Du skal ikke lade dig afskrække af, hvis der lugter af kat. I et normalt hjem, bør der ikke lugte af kat, hvis man bruger kvalitetsfoder og -grus, men i et katteri er det mere kompliceret, fordi fertile hankatte altså lugter virkelig fælt.

Sidst, men ikke mindst. Lige såvel som det er legalt for opdrætter at stille spørgsmål til køberne, er det modsatte også tilfældet. Så spørg, hvis der er noget du vil vide – hellere det end gætte dig til svaret og måske drage helt forkerte konklusioner.

Comments are closed.